Dagbog
(der fokuseres meget på prisen, alene for at
kunne huske dette året efter. 100 bath = 13 kr)
31. oktober 1997:
Det var meget spændende om vi kom med flyveren til Bangkok kl. 14.25.
Det lykkedes.
Turen var meget anstrengende. Jeg havde meget hævede ben og fingre. Bruce
var med og ville have at vi overnattede i Bangkok, men vi tog videre til
Phuket. Fik en minibus derfra og han kørte os til Hotel Seagull, Patong
beach. Det var ikke særligt lækkert. Der lugtede og der var meget
fugtigt. 900 bath pr. døgn.
1. november 1997:
Der lugtede stadig på hotelværelset der for øvrigt lå næsten nede
ved vandet. Der var også myrer overalt bl.a. i nogle mintos jeg havde
købt dagen i forvejen. Jeg nåede desværre ikke at se det før jeg
puttede en i munden. Jeg blev lidt hys. Vi badede om eftermiddagen. Vi tog
oså en tuc tuc til en nærliggende strand Karon beach. Vi ville finde et
andet sted at bo. På et af hotellerne stod der en levende elefantunge i
receptionen. Vi besluttede os for at indlogere os på Hotel Karonn Inn fra
næste dag.
2. november 1997:
Badede om morgenen. Spiste morgenmad med ”hjemmebagt brød” 170
bath. På Patong beach var der en del store tykke danskere med små
thaipiger. Det var deprimerende at se. Vi skulle møde en af Jørgens
kollegaer John i Patong, hvor han havde en lejlighed. Han var der ikke men
så en del af hans venner. Nogle farlige karle.
3. november 1997:
Det var dejligt at sove det nye sted. Meget mere lækkert. Karon Inn.
Vandet vidunderligt. 1550 bath pr. døgn med morgenmad. Lå ved stranden
næsten hele dagen. Dejligt vejr.
4. november 1997:
I dag var vi i Phuket by. Der var meget beskidt og vi blev overfaldet
af thaier der ville sælge skidt og ragelse. Vi kørte med bus til byen.
Det var nærmest som at være i en kreaturvogn. Der var en del skolepiger
med i uniformer. Bus tur retur 80 bath. Købte en slåom nederdel med
overdel 200 bath.
Pragtfuld aftensmad 2300 bath.
5. november 1997:
Meget regn i dag. Daskede lidt rundt. Sol og bade dag om eftermiddagen.
Vi fik en del myggestik.
6. november 1997:
Jeg fik massage i dag. Dejligt. 40 kr. for en time. Meget sol og vi
blev rød-brune. Vi spiste på Den Danske Kro til frokost. Vi fik
frikadeller rugbrød og friturestegt camenbert. Vi fik vasket tøj på et
Laundry.
7. november 1997:
Fik booket det næste sted vi skulle hen. Det blev Phi Phi Island. Fik
springrolls til frokost 80 bath og en hel hummer til aftensmad (800 g)
inkl. rose vin 1050 bath.
8. november 1997:
Ankomst til Phi Phi Island. Vi skulle bo på Phi Phi hotel. 1400 bath
pr. døgn med morgenmad. En meget eksotisk ø. Vi købte badetøfler 150
bath. Pandekager med banan 10 bath.
9. november 1997:
I dag gik vi op ad en masse trapper til et Point Wiev. Det var en
fantastisk udsigt. Det viste sig at man kunne gå en anden vej ned igen.
Der var ingen trapper men kun en skråning. Det føltes som om vi gik i en
regnskov. Det var både spændende og uhyggeligt også en smule farligt.
Jørgen var ved at stå på snuden. Da vi endelig nåede ned var vi på en
øde strand, Lan Tee Bay, dog var der et lille sted man kunne købe
drikkevarer. Derfra kunne man kun komme med en longtailbåd tilbage til
hotellet. Det gjorde vi. 200 bath. Vi fik hyggeligt aftensmad.
Kammuslinger samt grill-spyd med fisk og sad lige ned til stranden og
spiste.
10. november 1997:
I dag skulle Bruce komme med båden til Phi Phi. Vi ventede på ham i 1
½ time. Han kom ikke. Det var meget varmt. Vi var ude at snorkle. Det var
en stor oplevelse. Vi lejede snorkeludstyr. Fik middag på Le Grand Bleu.
1050 bath.
11. november 1997:
Om formiddagen gik vi til Long Beach hvor vi snorklede. Det var
fantastisk. Vi så klovne fisk m.m. Vi tog en Taxi-boat hjem. Om aftenen
spiste vi igen på Le Grand Bleu 495 bath. Eftermiddagen silende regn.
12. november 1997:
I dag tog vi en halvdagstur med båd til den nordlige del af Phi Phi
Island. Der var store bølger. Det var godt at vi tog det hotel hvor vi
var nu. Vi havde overvejet at bo nord på. Det kostede 500 bath for
bådturen. På den tur oplevede vi hvad det vil sige at det bliver
lavvandet. Spiste på hotellet om aftenen.
Seafood som sædvanligt. Ikke noget at råbe hurra for.
13. november 1997:
Vi skulle til Bangkok i dag. Ankomst der kl. 13.00. Tog en taxa til
Hotel Rembrandt, 1200 bath pr. døgn. Et 5 stjernet hotel. Bangkok er en
millionby med meget trafik og smog. Vi spiste oksehalesuppe på restaurant
Korea. Meget stærk.
14. november 1997:
Vi tog en Tuc Tuc til den Danske ambassade. Vi skulle stemme til
kommunevalget i Danmark. Det var en meget sjov oplevelse, lige bortset fra
vores chauffør der absolut ville have os til en bestemt skrædder. Den
lå selvfølgelig i den anden ende af byen og vi var lang tid om at komme
igennem trafikken. Vi bestilte tøj for 15.600 bath. Jørgen et jakkesæt
og 3 skjorter og slips og jeg en nederdel med jakke og en lang kjole. Om
aftenen skulle vi mødes med Bruce og Pon. Det var en særlig dag hvor
thaierne fejrede lyset. De skulle alle sammen sætte små hjemmelavede
både med lys i, ned i kanalen. Le Kraytong. Det skulle vi se. Der hvor vi
skulle mødes med dem var måske en 5 km. fra vores hotel. Det viste sig
at det var umuligt at komme gennem byen med taxi og derfor var der en der
foreslog os, at tage en taxi – motorcykel. Det gjorde vi. Det var den
vildeste tur jeg nogen sinde har været ude for. Det var godt vi
overlevede. Efter vi havde spist med Bruce og Pon, tog vi på Hard Rock
Café i Bangkok.
15. november 1997:
I dag tog vi til China Town. Sjovt sted. Fattigt men levende. Vi spiste
på en janpansk restaurant.
Vi var også inde i World Trade Center. Et stort indkøbscenter.
16. november 1997:
I dag var vi i svømmepool om formiddagen på hotellet. Swimmingpoolen
ligger på 4. etage imponerende. Om eftermiddagen tog vi til Mahmoon Krong
center for at solde. Carlsberg fejrede for øvrigt sin 150 års
fødselsdag.
17. november 1997:
I dag var vi i health-room og jeg løb 6,9 km. på 35 min. Vi var
bagefter hos skrædderen for at prøve vores bestilte tøj. Vi købte
også vores kufferter til en pris af 5.200 bath. Aftensmad bestod af fon
– due kr. 1.250 bath. Derefter nød vi en irish coffee i lounchen hvor
en lille thaipige sang. Hun lignede Tina Turner dog lidt mindre.
18. november 1997:
Om formiddagen sol og bad. Om eftermiddagen tog vi en tur til ”hovedbanen”
for at få vekslet. Men, men, men vi glemte vores pas. Derefter gik vi en
lang tur. Det var meget varmt. Aftensmad indtog vi i Soi 18, 750 bath.
Trafikken er et meget stort problem i Bangkok. En taxi er ca. 1 time om at
køre 4 km.
19. november 1997:
Ankomst til Chiangmai kl. ca. 12.00. Dejlig by. Provinsagtig i forhold
til Bangkok. Blev indlogeret på Hotel Pornping. 1.180 bath pr. nat inkl.
morgenmad . Vi var på natmarked der havde åben fra kl. 18:00 – 23:00.
Vi spiste der også og det blev 300 bath.
20. november 1997:
I dag var vi på byrundtur. Frokosten bestod af hønsekødsuppe, den
bedste vi endnu havde fået. 140 bath. Om eftermiddagen var vi i
swimmingpool og om aftenen fik vi soldet. Vi købte 4 ure (2 rolex , 1
cartier, og 1 gucci) i alt 1150 bath.
21. november 1997:
Vi hyrede en taxi i dag som skulle køre os rundt til forskellige ting.
Det kostede 1200 bath.
Vi var først ude at ride på elefanter. Det var fantastisk. Derefter blev
vi kørt til forskellige fabrikker. Vi var også i et stort tempel Singra.
Orkideefarmen var en skuffelse.
22. november 1997:
Lidt kedelig dag. Vi gik en tur til parken i Changmai. Et yndigt sted,
hvor mange famillier tog til om søndagen for at fodre fiskene bl.a. Man
kunne købe en lille pose med fiskefoder til samme formål.
23. november 1997:
I dag fik vi massage i 2 timer. Det var en blandet fornøjelse. 440
bath pr. person. Købte lidt forskelligt om aftenen. Bl.a. 4 slips 360
bath og 10 par sokker 200 bath.
24. november 1997:
I dag fik vi booket billetter til Bangkok til dagen efter. Vi hyrede
derefter en tuc tuc og tog til umbrellafabrikken. En fabrik hvor de lavede
paraplyer og malede alting i hånden. Jeg fik malet 3 orkideer på min
taske. Om aftenen sluttede vi af med en kantokemiddag. Special anretning
af forskellige retter. Der var også optræden hvor de dansede Thaidans.
Meget yndefuldt.
25. november 1997:
Ankomst Bangkok kl. 13:00 for en overnatning på hotel Rembrandt v.
1002. Besøgte SAS hovedkontor i Bangkok og talte med Bjørn. Han mente
nok at flyet direkte til Cph var tvivlsomt. Det så bedre ud hvis vi tog
over Stokholm. Om eftermiddagen hentede vi vores tøj hos skrædderen
Manhatten. Det tog 2 timer at komme med taxi retur til hotellet. Indtog
aftensmaden på hotel Bangkok Center. Tag-selvbord. 400 bath.
26. november 1997:
Om formiddagen badede. Eftermiddagen pakke. Derefter afgang til
lufthavnen kl. 21:00. Vi kom med Thai-air mod Stockholm.
27. november 1997:
Ankomst Stockholm kl. 6:30 afgang 7:25 til Cph og derefter på
Lauggårds Alle kl. 9:30.
|