Historie

Indlæg af P. Rønn Christensen i Gl. Søndergård Grundejerforenings jubilæumsskrift fra 1998

Landsbyen Vangedes gårde blev i årene efter 1766 flyttet ud, og byens dyrkede jord blev på grev Bernstorffs bud omfordelt, så hver gård fik en samlet lod omkring en nyopbygget gård. Den sydligste gård, der fik navnet Søndergård, tilfaldt ved lodtrækning en gårdmand, der boede omtrent midt i byen, øst for by gaden. Allerede i 1775 blev Søndergård delt i to gårde, Ny og Gammel Søndergård.

Navnet Vangede forekommer i skriftlige kilder fra 1300-tallet. Det hører imidlertid til en type stednavne, som kendes både i Norden og i England fra omkring år 800, altså fra "tidlig vikingetid" (efter dansk tidsregning). Navnet betyder "vangen i skoven".

Vikingetidens oprindelse har interesseret mange forskere, og flere er nu tilbøjelige til at mene, at det simpelthen var en periode af "overbefolkning". De sidste års mange fund af opdyrket jord netop fra denne tid styrker denne antagelse.
Det må altså være tilladt at gætte på, at landsbyen Vangede er grundlagt af nogle bønder i hovedbyen Gentofte, som ikke har kunnet finde nok ledig opdyrket jord her. Men i stedet for at drage på røvertogt til de rigere lande i Europa, som mange gjorde, valgte de at opdyrke et stykke af skoven, som dengang dækkede et stort område vest for Gentofte.

Fra tidlig middelalder og frem til 1766 blev den dyrkede jord i Vangede området dyrket i fællesskab. Jorden var opdelt i "åse", der hver rummede 2 - 4 lange, smalle agre, og af "markbogen", fra 1682-83 for Gentofte sogn (i Rigsarkivet) var Vangedes dyrkede jord fordelt meget nøjagtigt efter et system, som træffes i de fleste landsbyer på Sjælland, et såkaldt "bolskifte". Målene er forbavsende regelmæssige, så nøjagtige, at man må tænke sig, at marken dengang for nylig må være underkastet en ny opmåling af den gamle inddeling.

Al dyrket jord var med i inddelingen, også den allersydligste del af marken, der ved flytningen tilfaldt Søndergård, selv om de gamle marknavne i dette område antyder, at det til tider har knebet med at holde dyrkningen herude ved lige.

1766 kom så den store omvæltning, som flyttede Vangedegårdene ud fra landsbyen, det tusindårige dyrkningsfællesakab blev ophævet, og den gamle bymark blev delt i "enkeltgårde". Beboerne i Vangede var langtfra glade for den nye ordning, men de fik afslag på et "bønskrift fra bønderne om tilladelse til at beholde den gamle ordning. Bonden, der fik Søndergård, solgte den nye gård og blev boende i stuehuset til den nedlagte gård inde i byen. Andre gjorde det samme, og andre brugte de penge, de fik ved at sælge deres nye gårde til at købe en bolig andetsteds i Gentofte sogn.
Der måtte arbejdes hårdt på de nye gårde, men efterhånden blev det en økonomisk gevinst, bla, fordi de begyndte at sælge mælk og andre landbrugsprodukter til københavnerne.

100-120 år gik, og så kom den næste store omvæltning. Gårdenes jorde blev opdelt i byggegrunde beregnet til parcelhuse. Men nu opstod der en kritisk situation for mange tilflyttere. Det var jo i 1920-eme, og Danmark oplevede vel nok den værste økonomiske krise i det århundrede, der nu snart rinder ud. Mange havde købt byggegrund, men havde nu ingen penge til at bygge hus for. De blev "selvbyggere", men det medførte store vanskeligheder, fordi mange ikke havde penge til at bygge "lovlige" boliger, og de lokale myndigheder kunne ikke henvise til ledige lejligheder. Det kom til lange og drøje diskussioner i kommunalstyrelsen. En "myte" (som godt kan være sand, men ikke er trykt i de officielle referater) fortæller, at i det sidste bevægende møde om denne sag sluttede diskussionen med, at formanden, den berømte oberst H. Parkov, udtalte disse ord: "Men så lad dem da blive boende". Og derved blev det!

En skygge fra det uheldige byggeri i tyverne kom til at hvile over Vangedeboligerne - især hos beboerne i de andre dele af kommunen. Men det har ændret sig. Nu er Vangedeområdet beboet af folk, der er glade for at bo netop her. Og det er vel nok den bydel i kommunen, hvor man finder de fleste yngre familier, hvor en af ægtefællerne har familiemæssig tilknytning til ældre beboere i Vangede.

Vangedevej 2002
Vangedevej 2003